Mere om lokalerne m.m.

Biblioteket ligger til venstre, når man er kommet ind ad fordøren.

Felsted Bibliotek præsenterer et skiftende udvalg af bøger, lydbøger, magasiner, aviser, film, musik og spil til børn, unge og voksne. Se mere på www.aabenraabib.dk

Der er også mulighed for at bestille materialer på www.aabenraabib.dk til afhentning på Felsted Bibliotek.

Der er adgang til pc’er samt scanner og kopimaskine.

Felsted Bibliotek afholder arrangementer, gerne i samarbejde med borgere / foreninger

En biblioteksgruppe af frivillige hjælper med forskellige opgaver.

”Stuen” ligger til højre, når man kommer ind ad fordøren. Den er forlokale for ”Rejsestalden”, og biblioteket har indrettet sig i en del af rummet med nogle funktioner. Der er også dør ind til køkkenet og depotrummet.

”Rejsestalden” er arkitektonisk stærkt inspireret af gårdens gamle kørestald. Den er blevet et flot rum med store skrå loftsflader, et mørkt trægulv og lysindfald fra store glas-dobbeltdøre, som beskyttes med udvendige skodder, når "Rejsestalden" ikke bruges. Der er fast monteret lærred og lydanlæg m.m. Der kan sidde op til 125 personer i ”rejsestalden” og ved hjælp af foldedøre kan ”stuen” også inddrages til et fælles areal.

Køkkenet er udrustet som ”anretterkøkken”. Der er kopper, tallerkner o.s.v. til 132 personer og tilhørende skåle og fade. Der er opvaskemaskine og køle- og fryseskab. Der er et enkelt komfur med 4 plader og en ovn samt mikroovn og twin kaffemaskine.

Depotrummet ved siden af køkkenet har skabe til opbevaring af en del glas og tallerkner. Der står også ekstra borde og stabelstole til brug i rejsestald og stue. I alt er der 29 borde og 130 stole.

I baggangen ved bagdøren er der tre toiletter og et handicaptoilet samt garderobe og et depotrum.

Handicap adgang til bygningen sker via fordøren ud til Gråstenvej.

Ovenpå er indrettet en række lokaler. ”Lillesal” har plads til ca. 25 mennesker. Der er hvidt lærred og en projektor, så en computer kan tilkobles. ”Multirum” og ”Fleksrum” er indrettet til værkstedsaktiviteter, men kan også bruges som mødelokaler. ”Kvisten” er et lille, lyst rum, hvor der kan hygges og holdes småmøder. Køkkenet er indrettet med kaffemaskine, vask, kaffeservice og opvaskemaskine. Det må benyttes af arrangører af aktiviteter. I den brede køkkengang er der flere borde og stole, som kan bruges, hvis der er plads. Der er trappe derop og en lift, så f.eks. kørestolsbrugere kan komme op og nede.

Bag Damms Gård er der et stort parkeringsområde med to handicap P-pladser ved sydsiden af bygningen. Der er også indrettet et område med lege og motionsredskaber, og et lille plads med halvtag til fx. madpakkespisning eller anden aktivitet.

Der er 100 m til busstop.

Der er 100 m til supermarked med slagter- og bagerfunktion og levering af ”mad ud af huset”.

Der er 50 m til Pizzeria.

 

Sidst opdateret 16.02.2019

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Fandt du siden nyttig?

Damms Gård Gråstenvej 12, Felsted 6200 Aabenraa tlf: 7376 8910 euh@aabenraa.dk